Vælg en side

Museets historie

Fanø Kunstmuseum blev etableret i 1992 i Sønderho i den fredede bygning, som Kromann i 1868 havde bygget som købmandshandel og skibsproviant. Kunstsamlingen, som er grundlaget for Fanø Kunstmuseum, blev skabt af Ruth Heinemann, som i 1960erne begyndte at indsamle billeder helt tilbage fra 1850. Ruth Heinemanns indsamling blev støttet af bl.a. statsminister Viggo Kampmann, kulturminister Julius Bomholt og borgmesteren i Esbjerg Henning Rasmussen, og  i 1971 blev en støtteforening oprettet. Museet har fortsat en aktiv støtteforening, nemlig Fanø Kunstmuseums Venner. Men etableringen af selve museet skyldes i høj grad økonomisk støtte fra Alice og Tage Sørensen fra Esbjerg, som også har ydet betydelig støtte ved erhvervelsen af værdifulde billeder til museets samling og dermed bidraget til samlingens dybde.

Ruth Heinemann

Malet af Elsa Nøbbe, 1925

 

Født 1910 i København. Død 1979. Uddannet som bibliotekar. Hele livet var Ruth Heinemann regelmæssig gæst i familiens sommerhus i Sønderho. Hun mødte Reinhard Heinemann i 1941, og blev gift kort efter krigen. Om vinteren boede de i deres hus i Hellerup og i sommermånederne i Østerland i Sønderho. Hun arbejdede med skulptur, keramik (som hun studerede under Gertrude Vasegaard), og vægtæpper, såvel som akvareller og tuschtegninger. Ud over den samling som siden er blevet til Fanø Kunstmuseum grundlagde Ruth Heinemann også et kunstbibliotek i Gentofte.

Bestyrelsen

 

Birgitte Schack Rasmussen (formand)

Birgit Knudsen (næstformand)

Egon Nielsen (kasserer)

Niels Frederiksen (sekretær)

Jan Egesborg

Henning Vilslev Petersen

Vibeke Gjessing

Lars Skinnebach

Christina Malbek (suppleant)

Sponsorer

 

Oversigt over museets sponsorer her